|
Nye tider nye skikke i fotografiets verden Fotograf Bo Nielsen leverer billeder i høj international standard.
Det har han netop fået bekræftet ved tildelingen af den internationale anerkendelse Jeg er naturligvis meget stolt af denne anerkendelse, fortæller fotografen. Jeg har tidligere opnået medaljer for mit arbejde, som jeg har været stolt af, men denne anerkendelse, på dette internationale høje plan, er uden sidestykke det største. Arbejdet med at lave denne portræt serie på så højt plan har været spændende og udfordrende. Netop udfordringen og bestræbelsen på altid at blive bedre er en central betydning for det nye kvalifikation system. Gennem de seneste 2 år har Photo-dk-Dansk Fotografisk Forening arbejdet på en fornyelsesproces, der blandt andet har involveret efteruddannelse og etablering af et egentligt kvalifikationssystem for fotografer. Man har fra foreningens side erkendt at vores branche er i en rivende udvikling og derfor er der et udtalt behov for løbende efteruddannelse. Jeg så udfordringen i at lære nye teknikker og dygtiggøre mig selv ved at løse de mange forskellige opgaver, som en enestående mulighed for at tilføje mine billeder helt nye dimensioner, som jeg allerede bruger i mit daglige arbejde.
Der ligger helt klare retningslinjer til grund for opnåelse af titlen. De er beskrevet i kvalifikationssystemet, således:
qualified master photo-dk
- fotografer har bevist deres dybtgående tekniske såvel som kreative fortolkning af portræt-, bryllups-, mode-, reklamefotografering el. andet gennem præsentation af 20 billeder, der alle viser fuldstændig teknisk kontrol over mediet svarende til det valgte emne og den ønskede virkning. Billederne skal have en ensartet høj standard, virke enkeltvis såvel som værende en samlet helhed. Billederne skal udtrykke en bevidst valgt personlig stil.
Med et stærkt besat internationalt dommerpanel bestående af Michael Ayers (USA), Kevin Wilson (UK) samt Paul Hayley (UK) under ledelse af Martin Grahame-Dunn (UK) som overdommer blev Fotograf Bo Nielsen billeder, bedømt i København sammen med ca. 15 andre danske fotografers arbejder. Overdommer Martin Grahame-Dunn fortæller: “For anden gang har jeg haft det privilegium, ikke kun at undervise på inspiration CAMP 2010 sammen med mine ærede internationalt respekterede kollegaer Kevin Wilson og Paul Haley fra Storbritannien og Michael Ayers fra USA. ”Til den maraton kvalificeringsbedømmelse, som varede godt 12 timer, var vi så privilegerede, at opleve fantastisk fotografi på alle 3 kvalificeringsniveauer og en nærmest perfekt beståelsesprocent bevidner det hårde arbejde og store engagement hos alle kandidater såvel som den uddannelsesmæssige indsats fra organisationens side. Det er dommernes opfattelse, at de opnåede standarder lever op til eller overgår tilsvarende standarder i lignende kvalificeringssystemer, og at alle kandidaterne har gjort sig fortjent til vores respekt og beundring.
Glæden var derfor naturligvis stor da Fotograf Bo Nielsen blev hædret med titlen Qualified Master og modtog anerkendelse for sit arbejde.
”Nogle mener måske det professionelle fotografi er døende på grund af digitalkameraets udvikling – men så har de ikke set og oplevet hvad inspirerede og engagerede fotografer kan præstere på billedfronten”, siger Jørgen Brandt, der er formand for kvalificeringsudvalget. Han fortsætter ”Det vigtigste ved en fotograf, er ikke valget af kamera! Det vigtigste må være fotografens evne til at skabe specielle og ekstraordinære billeder – billeder der med deres eksistens er med til at forbedre og måske endda ændre hverdagen. Kvalificeringen handler om at udvikle den enkelte i samspil med de andre – og derigennem om at udvikle og løfte fotografiet som helhed..” Ønsker redaktionen yderligere oplysninger er I velkomne til at kontakte: Fotografen Bo Nielsen, Fynsvej 48, 6000 Kolding, Tlf. 75 50 37 24 – 22 42 79 87 Om Kvalificeringssystemet kan Formanden for Kvalificeringsudvalget Jørgen Brandt på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller 33150303 kontaktes
Billeder: Vedhæftede billeder kan frit benyttes i forbindelse med omtale af fotografen og kvalificeringen, men kan ikke uden forudgående aftale benyttes i andre sammen hænge. |
